Dansk Flyvehistorisk Forening

Danish Aviation Historical Society 
Dänische Gesellschaft für Fluggeschichte 
Société Danoise d'Histoire Aéronautique

Du er her: Forside  → Foreningen  → Foreningens historie

Foreningens historie. Formandens tale ved jubilæet 6/10-2012

Velkommen alle sammen, æresmedlemmer, medlemmer, og særligt indbudte fra både ind- og udland -

Mine damer og herrer:

I går var det 50 år siden den stiftende generalforsamling for foreningen blev afholdt. (af praktiske grunde markerer vi det først i dag). Uden at jeg har statistisk belæg for det, mener jeg at kunne hævde, at det ikke er særligt mange foreninger, der oplever et halvtreds års jubilæum. Det har vi opnået nu, og vi har ikke tænkt os at lade det blive ved det. En af kendte foreninger der har overgået os er DVK, som er 58 år.

Lad os gå tilbage i tiden:
Den danske og internationale flyveverden så væsentligt anderledes ud omkring 1960 end den gør i dag.
Vi var stadig i propelalderen, jetflyet var stadig i sin første – eller begyndelsen til 2. generation og luftfartselskaberne var lige begyndt at indsætte de nye hurtige jet vidundere i rutefart. Charterflyvningen var i sin spæde begyndelse og danskerne var endnu ikke blevet flyvevante i hvad vi kender som massetransportens tidsalder til discountpriser. Næsten alle er fortrolige med flyvning i dag som en selvfølgelig ting.

Sådan var det ikke for 50 år siden.
På den flyvehistoriske scene så alting også anderledes ud. Der var store museer i udlandet, hvor man havde været fremsynede nok til i tide at opbygge store historiske samlinger, som i dag betragtes som enestående, men det var undtagelserne. Museumsbølgen var endnu ikke begyndt.
Det var ikke en systematisk udvikling, men baseret på enkeltpersoners visioner.

Selv i det ellers meget flyvemindede England skrottede man rask væk historiske fly, specielt fra 2. verdenskrig uden tanke på om de ville blive interessante få år senere. Det var tilfældigt hvad der overlevede.

På flyvelitteraturområdet var der seriøse skribenter, som udgav flybøger af høj kvalitet, men alt overvejende var det fra det store udland og udbuddet var minimalt. I dag er vi så forvænte, at vi har adgang til alverdens biografier, dokumentation og film, men i begyndelsen af tresserne måtte vi nøjes med lidt. Det forhindrede dog ikke flyvehistorisk interesserede personer i at begynde at tænke tanker.

Hvordan begyndte det hele så?
I FLYV blev der i begyndelsen af 1962 indrykket en rubrik under overskriften ”Flyvehistorisk sektion af KDA” hvor en lille kreds af KDA medlemmer indkaldte til et orienterende møde d.9. marts 1962 angående planer om at oprette en flyvehistorisk sektion af Aeroklubben. Mødet blev afholdt i Aeroklubbens bibliotek på Østerbrogade i København. Der var faktisk et pænt fremmøde, 25-30 personer så vidt det huskes. Det viste sig efter dette møde, at der var stemning for at oprette en sådan flyvehistorisk sektion. Man arbejdede videre med ideen og den 5. oktober samme år afholdt man stiftende generalforsamling, og sektionen var derefter en realitet. Det er selve oprindelsen til foreningen. Vores første formand og æresmedlem Hans Kofoed, og enkelte af de stiftende medlemmer er til stede her i dag. Vi er specielt glade for at se jer. Der kan læses mere om dette i jubilæumsnummeret af Flyvehistorisk Tidsskrift nr. 3/2012.

I begyndelsen var der ikke mange medlemmer, og aktiviteterne begrænsede sig til filmaftener. Den 13.november fandt det første medlemsmøde sted. Snart fik man også arrangeret spændende foredragsaftener, som er en populær tradition vi også har i dag, 50 år senere. Til forskel fra dengang, hvor den fremmeste teknik man rådede over var en kassettebåndoptager, videofilmer vi foredragene. På den måde får vi bevaret beretningerne for eftertiden som historisk dokumentation.

Jeg husker endnu de spændende foredragsaftener i de første år med foredragsholdere som oberst Overby, Viggo Kramme og Kjeld Rønhof, hvor vi er så heldige at vi i dag har sidstnævntes bøger. Desuden husker jeg norske Per Hyssing-Dahl, som fortalte om sine Lysander flyvninger til det besatte Frankrig med agenter. I dag er vi så forvænte, at vi har adgang til alverdens tv interviews og båndede beretninger, men i begyndelsen af tresserne syntes vi at det var fantastisk at møde disse mennesker in person. Det var virkelig noget!

Allerede året efter i 1963 kom der et blad i foreningen. Det hed Meddelelser fra Kongelig Dansk Aeroklubs flyvehistoriske sektion. Alene navnet var så langt, at man næsten blev stakåndet, når man skulle sige det. Det var spritduplikeret og var uden illustrationer med hæfteklamme i hjørnet. Det blev for en stor dels vedkommende skrevet af formanden/redaktøren. selv Det bevirkede at bladet udkom med noget ujævne mellemrum. Men vi kender det, for selv i dag kæmper vi med at overholde deadline. Allerede få år senere kunne vi få trykt et blad med illustrationer i sort/hvid i off-set tryk.Det var vistnok kun på 8 sider, og skrevet på almindelig skrivemaskine. Det var 20 år før end computeren og den grafiske verden vi kender i dag kom til. Det var næsten stenalder i forhold til hvad vi tager som en selvfølge i dag. Vi skal helt hen i sidst i halvfemserne før end der kom lidt farver på, og det er først i de allerseneste år, at det er blevet et firfarvet magasin udsat for den nyeste elektroniske teknik i produktionen. Det har været en lang vej. Men det er dog meget vigtigt for foreningens medlemmer at få et ordentligt blad. Det er foreningens visitkort.

Allerede på et meget tidligt tidspunkt i foreningens historie opstod tanken om at arbejde for oprettelse af et dansk flyvemuseum.. Det blev tydeliggjort af de problemer der var med at opbevare Monospar klenodiet som i årene efter Aeroklubbens 50 års jubilæum fristede en kummerlig tilværelse i Kastrup indtil den blev forlangt fjernet. I sidste øjeblik kom redningen fra Fyn, idet greve Claus Ahlefeldt, som havde indrettet et lille bilmuseum, tilbød at give Monosparen husly. Det blev begyndelsen til ideen om at indrette et kombineret bil-flyvemuseum i Egeskovs kæmpe lade. Der blev indgået kontrakt mellem Egeskov og KDA – og dermed os -til at få åbnet et museum i foråret 1967. Det var godt gået at blive en nøglespiller i dette efter foreningens kun 5 års levetid.

Det blev startskuddet til en række spændende år, hvor det lykkedes at få indsamlet og udstillet fly, motorer og modeller i store mængder. Hvert år når museet åbnede, var der fly nyheder at vise frem.

Vi der gik på Egeskov dengang var unge og entusiastiske, men det var småt med penge. Alligevel lykkedes det at reparere, male og klargøre effekterne hvert år. I 1969 og 1970 fik KDA nogle imponerende gaver fra Sverige. I 1969 kom en SAAB J-29F jager flyvende hertil og den banede vejen for den SAAB B-17 vi fik ved 25 året for Danmarks befrielse. Når jeg siger vi, var det selvfølgelig fordi vi som en del af KDA sørgede for det praktiske.

Nu var der ved at komme skred i tingene. I de følgende år indtil ca. 1980 arbejdede vi støt på at få indsamlet flere fly og effekter, således at samlingen omkring 1980 havde vokset sig rigtig stor. Dermed opstod behovet for en mere organiseret og systematisk indsats omkring egentlig restaurering. Vores arbejde i de første mange år bestod for en stor dels vedkommende i at redde fly og effekter for derefter at opmagasinere dem til bedre tider. Klenodierne blev dog reddet, hvad vi nyder godt af i dag.

Egeskov engagementet var en medvirkende årsag til at Danmarks Flyvemuseum blev oprettet på papiret med KDA/DFFs medvirken d. 8. december 1973 på Kløvermarken. Der skulle dog gå 17 år inden der stod et fysisk museum.

Det var lidt om de første år.

Dansk Flyvehistorisk Forening
I 1973 udskilte sektionen sig fra KDAs overordnede paraply og tog navnet Dansk Flyvehistorisk Forening. Vi var således blevet en selvstændig forening, selv om vi altid har beholdt en nær tilknytning til vore venner i KDA. Årsagen til løsrivelsen bundede i at en del af medlemmerne ikke rigtig kunne forstå, at de også skulle være medlemmer af KDA, når de egentlig kun ønskede at være medlem af sektionen. De fik dog FLYV. Konsekvensen heraf blev at man skilte sig ud. Vi har nu altid nydt godt af vor oprindelige tilknytning til Kongelig Dansk Aeroklub. Det banede vejen for os i mange sammenhænge.

Restaurerings faciliteter blev nu et påtrængende problem. Et af vore meget entusiastiske medlemmer skaffede noget plads på en gammel gård ved Måløv, men de frivillige endte næsten med at blive bygningsarbejdere i stedet for fly restauratører, så situationen var uholdbar. Dette fik vores næste formand Paul Ancker til at gå i aktion. POL fik sat mange ting i gang og via sine gode kontakter i det militære netværk, fik vi adgang til faciliteter på den daværende Østerbrogades Kaserne, hvor restaurerings arbejdet kom rigtigt i gang, da der nu både var skaffet egnede lokaler og en bedre økonomi. Derefter begyndte der at komme restaurerede fly ud af den anden ende. Et af projekterne herfra projekt skal fremhæves: Det var den meget fine restaurering af Monospar klenodiet som blev udført af vort æresmedlem Ove Alexandersen, som modtog en international pris for sit flotte arbejde. O.A. døde desværre for en del år siden.

Østerbro kaserne skulle efter en årrække rives ned og det lykkedes derefter foreningen at overtage nogle store lokaler på Buddinge Batteri. Her holdt vi til i ca.11 år, og adskillige fly nåede at blive restaureret her i den periode. Nu holder vi til her på stedet, på Avedøre gamle Flyveplads, et historisk sted. Det lykkedes os i 2005 at få tag over hovedet her. Forhåbentlig for en lang periode fremover.

Da Danmarks Flyvemuseum i Billund var blevet til virkelighed, blev resultaterne af anstrengelserne udstillet der. I 1997 måtte museet i Billund desværre dreje nøglen om, og der blev så et tomrum i et par år, indtil der kom en overtagelsesaftale i stand med Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Den 5. maj 2000 åbnede Flyvemuseet igen i helt andre omgivelser og under helt andre betingelser. I de forløbne år har museet ændret identitet til Samlingen Danmarks Flyvemuseum på linje med museets andre samlinger. DFF indgik en aftale med DTM om at vi restaurerede flyene til museet, samt museets egne fly, og det er vi stadig i fuld gang med, idet samlingens D.H.89A Rapide for tiden undergår en større forvandling i vores værksted her på stedet. Andre restaureringsarbejder finder også sted sideløbende på DTM.

I perioden 1986 -90 hvor museet åbnede i Billund var der megen turbulens og vor daværende, meget flyvehistorisk interesserede formand Bent Vang Jensen (BAV) havde en travl og besværlig tid, da foreningen brækkede over, så der i praksis blev en øst- og en vest del. BAV har skrevet om denne tid, som han kaldte ”den store ballade”. Vi må mindes BAV og hans store arbejde. Han gik desværre bort for få år siden.

Nu har jeg i min beretning koncentreret mig om hvad der skete for mange år siden, da foreningen blev stiftet, og i årene derefter. Der er mange af vore medlemmer som ikke ved så meget om forhistorien, som linker op til i dag. Jeg vil derfor ikke bruge megen tid på at berette om min egen formandstid fra 2002 op til i dag, da det vil være de fleste tilstedeværende medlemmer bekendt. Jeg synes foreningen på glimrende vis har formået at holde sammen på flyvehistorien i Danmark og har opnået mange gode resultater ved en stor indsats fra talrige medlemmer gennem årene.

Jeg synes derfor det vil være mere relevant at skue fremad og sige lidt om, hvad skal der til for at komme videre og stræbe efter at opnå et 75 års- eller endda et 100 års jubilæum. Vi har klaret de første 50 år på godt og ondt, men der skal tænkes tanker og opstilles visioner for hvordan vi holder momentum og kan få gjort foreningen større med flere attraktive aktiviteter. Det bliver den store udfordring, nu hvor vi er trådt ind i det enoghalvtredsindstyvende år og fremover. Vi har brug for at alle gode kræfter sættes ind på dette. Dansk Flyvehistorisk Forening har skabt sig et navn og det skal vi passe godt på, så der kan stå respekt om foreningen i fremtiden. Jeg håber alle vil bidrage til dette, bl.a. ved at være med til at forøge medlemstallet.

Jeg vil slutte med forelå at vi giver en stor hånd til de få stiftende medlemmer som det er lykkedes os at samle her i dag. Det er deres fortjeneste at vi er her i dag.

Til slut vil jeg også takke vore gode venner her i AAA for husly og assistance til arrangementet. De fortjener et stort bifald.

Endelig vil jeg opfordre alle til at samles om et trefoldigt leve for DFF.
Flyvehistorisk Forening længe leve.

Tak fordi I lyttede så tålmodigt.

 
Til toppen