Danish Aviation Historical Society
Dänische Gesellschaft für Fluggeschichte
Société Danoise d'Histoire Aéronautique
Arrangementer i 2026
Ordinær samt ekstraordinær generalforsamling og foredrag er flyttet til onsdag den 22. april kl. 18
Mødested: Auditoriet, Vestre Kvartergade 5, Avedørelejren, 2650 Hvidovre Pris: 50 kr.
DFF Generalforsamling med spisning kl.18.00-19.30. Tilmelding er derfor nødvendig. Sidste frist er 15. april.
Foredrag 19.30-21.00
Vor oprindelige foredragsholder har måttet melde forfald, og vi har ikke kunnet nå at få bekræftet vort alternative emne!
Indkaldelsen til den ordinære samt ekstraordinær generalforsamling, referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 18. februar 2026 og DFF’s regnskab for 2025 er vist herunder
**********************
Til medlemmerne af Dansk Flyvehistorisk Forening.
Ovenpå generalforsamlingen, som blev afholdt i Hvidovre den 18. februar 2026 (referat vedlagt), har bestyrelsen overvejet, hvordan vi kommer videre.
Bestyrelsen blev pålagt at undersøge mulighederne for en eventuel videreførelse i samarbejde med Svensk Flyghistorisk Förening eller FLYV, blandt andre. SFF har ca. 4.800 medlemmer og 13 lokalafdelinger i Sverige. De udgiver ”Svensk Flyghistorie”, som udkommer 4 gange årligt med 56 sider og 1 gang med 72 sider.
Om det ville være muligt at oprette en dansk lokalafdeling med sin egen bestyrelse, hvis et tilstrækkeligt antal danskere melder sig ind, har jeg spurgt dem om. Desværre er der endnu ikke kommet svar fra dem.
Med hjemsted i Hvidovre (postadresse hos AAA) kunne foredragsaftener stadig afholdes i auditoriet som i dag. Kontingent er på SEK 470 (DKK 329) (www.flyghistoria.org). Hvilken fordel for DFF og FLYV, der ville være i et samarbejde, kan vi ikke få øje på. Abonnement på FLYV koster 545 kr årligt for 6 numre. Bestyrelsen fastholder derfor stadig forslaget om at nedlægge Dansk Flyvehistorisk Forening. Da motorprøvestanden – uanset om foreningen fortsætter eller ej – af økonomiske årsager skal opsiges og derfor tømmes, er tømningen allerede undervejs. Hovedhensynet til effekterne har været og er at disse skal tilfalde en organisation, som sikrer deres bevarelse. Hvordan likviderne skal fordeles, afgøres af generalforsamlingen.
Der gøres opmærksom på, at den nuværende bestyrelse IKKE stiller op til en fortsættelse af foreningen, hvis bestyrelsens forslag forkastes.
Der indkaldes derfor til ordinær og ekstraordinær generalforsamling onsdag den 22. april 2026 kl 18 i auditoriet i Avedørelejren.
Dagsorden:
a. Valg af dirigent
b. Bestyrelsen aflægger beretning
c. (Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse (er sket 18.2.26))
d. Behandlingen af indkomne forslag, herunder bestyrelsens forslag til nedlæggelse af DFF Hvis forslaget vedtages fortsættes dagsordenen:
e.. Fordeling af foreningens effekter og midler besluttes. Herefter afholdes en ekstraordinær generalforsamling for at bekræfte beslutningen. Hvis forslaget forkastes fortsættes dagsordenen:
f. Valg af ny bestyrelse, revisorer og suppleanter
g. Fastlæggelse af kontingent
h. Eventuelt Forslag skal være indsendt til lars@finkenweb.de senest den 15. april 2026
Tilmelding skal ske til Bo på bobangp@privat.dk
Valløby 13. marts 2026 Lars Finken Bestyrelseskoordinator og kasserer
***************
1
Ekstraordinær generalforsamling i Dansk flyvehistorisk Forening
18.februar 2026, Auditoriet i Avedøre-lejren.
Mødestart 18.00.
Lars Finken bød velkommen og beklagede den triste baggrund: Ingen penge, medlemsnedgang,
intet blad (-redaktør), -værksted (Prøvestand 2).
Niels Finken foreslået som dirigent. Valgt med akklamation.
Referent: Johannes N. Petersen.
Stemmetællere: Renè Dupont, Niels Ebbe Gjørup.
Dirigenten spurgte forsamlingen om det var ok at indskyde et ekstra punkt i dagsordenen, som
ellers kun omfattede foreningens fremtid, regnskab 2025, dette accepteredes. Herefter fik Lars
Finken ordet og aflagde regnskabet, der udviste faldende kontingent, mindre huslejetilskud fra
DTM (husleje steget ca. 29 - 65.000) og lidt stigende udgifter i alt. Udgifterne til værksted
(Prøvestand 2) er reelt tilskudt til et statsanerkendt museum, DTM. Det kan ikke være meningen,
at DFF skal betale det. Blad og værksted i 26 ?? Regnskabet godkendt.
Nedlæggelse af foreningen?
Bestyrelsen: Ja. Ingen formand, ingen redaktør, intet blad, ingen vil overtage. Økonomien også
dårlig.
Hvad skal der ske med foreningens genstande og formue?
Fra salen kom en del spørgsmål og forslag:
Flere mangeårige medlemmer: Er alle muligheder vendt? Kunne man nøjes med et årsskrift og
månedlige meddelelser pr. mail? DASK kunne fortælle om næsten halv pris på tryk i udlandet og
forsendelse herfra. Foreningen mangler dog mail fra mange medlemmer, ca. 1/3. Trods flere
forespørgsler. Men der mangler stadig redaktør!
Nogle mente, man kunne klare sig med et billigere blad, men med mere flyvehistorisk indhold. Det
blev også fremført, at der er for mange aktører indenfor området, AAA, DTM, Hangar 2. Generelt
for lidt flyvehistorie i bladet. Uden blad vil medlemmer uden for København og Sjælland falde fra.
Kunne man samarbejde med den svenske forening, der udgiver et stort blad? Eller evt. andre DC-3
vennerne, Flyv. Det kan blive svært, da de alle er organiseret på helt anden vis. F.eks. har
svenskerne hele 4 redaktører og DC-3 samler kun tingene sammen mens trykkeriet redigerer og
opsætter. Hvad vil prisen blive. Gennemgående enighed om, at bladet er vigtigt.
2
Flere forslag i samme retning. Derfor forslag om at gå over til afstemning. Ingen bad om skriftlig
afstemning.
Resultat: For nedlæggelse 11. Imod 18.
Dette medfører at øvrige punkter bortfalder, og der indkaldes til ny ekstraordinær
generalforsamling. Hvornår ??
Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for afsluttet.
Mødet slut kl. 19:10.
Efter mødet spurgte nogle om, hvad der sker med ting og samlinger fra Prøvestand 2. Der er folk
om torsdagen, man kan komme og se, hvad der er. En del går til Stauning. Hangar 2, DASK er
muligheder. Andre?
*******************